Wednesday, December 06, 2006

7. december.

7.del, hvori Dave hører om skovens farer og om det store stykke ost.

”Du er fucked!” sagde den tynde mus med piben, efter Dave havde fortalt sin historie. ”Du kan ikke blive her, skovmusene i denne skov slår dig ihjel hvis de hører om dig, du må forstå, de vogter over det store stykke ost, der er faldet ned fra himlen på den anden side af skoven, de vil næppe dele med en fremmed husmus.” Ost fra himlen, det måtte betyde det var et stykke fra Den Store Lysende Ost, outerspace ost, så kan det ikke blive mere fremmed. Men selv om Daves tænder løb i vand, vidste han nok hvornår han skulle holde sin mund, det havde tit reddet ham, hvor Tim var kommet i vanskeligheder, og Tims åbenmundethed havde ligefrem været skyld i, de begge var gået glip af en masse dejlig ost.
”Men her foregår så meget, der er ikke tid til at forklare.” fortsatte den tynde mus, ”Du må væk herfra, personligt er jeg heller ikke vild med dig, men jeg hjælper dig på vej.”
Dave smilede glad til den tynde mus: ”Må jeg ikke låne din telefon før vi smutter?”

No comments: