23. december.

23 del. Hvori en masse soldater får hugget hovederne af.

"FLERE SOLDATER TIL HULET!"
John og Kasper lå døde på jorden, så meget nåede den nykommende region at registrere inden de selv fik kappet hovederne af. Inde i et lille rum indenfor det før så bevogtede hul, samledes de 21 mus. Der var fire gange, Carl pegede, han vidste nok hvor de skulle hen. Inden længe stod de foran en stor dør, de var fremme, det ingen havde turde vove at tænke på, var nu sket. Indenfor denne dør sad skovens mægtigste mus, han anede ikke engang disse 21 mus eksisterede. Men det ville han meget snart finde ud af.
Carl bankede på. Tim M kiggede overrasket på ham. Carl trak på skulderen. Der skete ingenting. Så blev der råbt: ”Ja kom ind liz, hvis du har vel osten med.” Døren gik op. De 21 gik ind i det store rum, de var alle bevæbnede med de blodige sværd. Foran på en kæmpe tronesofa sad to mus. ”Jamen du godeste,” sagde den ene, da han så de mange mus. Han tøvede lidt før han fortsatte: ”I kommer vel for at slå mig ihjel, ja ja da, hvem er I så?” ”Ja mig kan du sikkert ikke kende, men jeg kan kende dig.” Dave tog sine briller på. ”Nå er det dig Carl, ja du er ikke blevet kønnere,” Carl ignorerede fornærmelsen og fortsatte: ”Ja, og hvem er din ven du sidder der og troner med, Dave?”