11. december.

11.del, hvori vi hører mere om Carl.

Hvad Dave ikke kunne vide var, at Carl var en troldmus, og det sidste han havde gjort inden han langsomt blev fortæret i uglens mave, var at forbande Dave i flere generationer, aldrig havde han før mødt så irriterende en husmus. Da han havde kastet forbandelsen over ham, havde Dave bare vinket glad tilbage, mens han så på, at Carl led den smertefulde død at blive spist levende. Han var blevet så rasende, at det kogte inde i uglens mave. Uglen måtte spytte Carl ud før han var færdig med ham. ”Gylp” han landede på jorden, halvfortæret, hverken død eller levende. Uglens mavesyre have gjort det af med næsten alt hans kød, der hvor øjnene havde siddet var der nu kun nogle blodige uhyggelige huller. Carl var en zoombie, og han tænkte kun på en ting: ”hævn.”