12. december.

12.del, hvori Dave møder skovmus.

Dave løb igennem skoven, han følte sig sikker på, han var på vej mod det store stykke ost. Mens han løb, og nogengange holdt pause, fantaserede han om, hvordan han ville grave i den kæmpemæssige ost. Han ville bygge et hus af den, og så ville han invitere Tim, hvis altså osten var stor nok. Han havde svært ved at forestille sig så stort et stykke ost. Hvis det var større end han turde tænke på, ville han bygge et hotel ud af det, så kunne andre mus betale med alt muligt forskelligt ost, for at få lov til at bo der. Det skulle blive det bedste sted i verdenen.
Lige pludselig stod der tre mus foran ham. ”Stop, du er omringet.” Dave så sig omkring, ganske rigtigt, omkring ham stod der hundredevis af mus, alle så de ud til at være bevæbnede, de kiggede alle på ham. ”Hvem er du og hvor er du på vej hen?” Spurgte den største af musene. Igen var Dave smart nok til at spille dum. ”Jeg er på vej hjem, jeg hører slet ikke til her, hvem er I” ”Han er spion.” Lød det fra muse-mængden. Den store mus kiggede på ham og smilede. ”Vi er fra Modermusen, og du kommer med os.”

11. december.

11.del, hvori vi hører mere om Carl.

Hvad Dave ikke kunne vide var, at Carl var en troldmus, og det sidste han havde gjort inden han langsomt blev fortæret i uglens mave, var at forbande Dave i flere generationer, aldrig havde han før mødt så irriterende en husmus. Da han havde kastet forbandelsen over ham, havde Dave bare vinket glad tilbage, mens han så på, at Carl led den smertefulde død at blive spist levende. Han var blevet så rasende, at det kogte inde i uglens mave. Uglen måtte spytte Carl ud før han var færdig med ham. ”Gylp” han landede på jorden, halvfortæret, hverken død eller levende. Uglens mavesyre have gjort det af med næsten alt hans kød, der hvor øjnene havde siddet var der nu kun nogle blodige uhyggelige huller. Carl var en zoombie, og han tænkte kun på en ting: ”hævn.”

hvorfor tror jeg alle laver noget bedre.

http://en.wikipedia.org/wiki/Toxoplasma_gondii

10. december.

10.Del hvori vi hører mere om modige Tim.

”Hej Tim, jeg er ok, jeg gik i den store nye fælde, den stod vedsiden af den gamle med gummiosten, jeg er kommet til et underligt sted, men jeg har mødt en der hedder Carl, han hjælper mig hjem igen, jeg skal bare lige finde et stykke ost først, så kommer jeg, ja, men hvad end du gør Tim, så går ikke i den nye fælde. Vi ses.”
Da Tim havde hørt beskeden gik han direkte ud af musehullet og i den nye fælde.
”SÅ VANKER DER ROTTEGIFT.” Den grimme bredfod bankede rottegift i Tim og Daves hjem, Tim så fra fælden hvordan hele deres hul blev dækket til. ”FANDEN VÆRE MED JER.” Bredfoden vendte sig om. ”HVAD HAR VI HER? GRETE, JEG HAR FANGET EN MERE. HA HAHA!” Tim blev løftet op og rystet igennem, Dave havde ikke sagt noget om hovedpine, måske skulle han alligevel havde hørt på ham. ”FY FOR SATAN HVOR DEN LUGTER.”

I'm at least half a bum

Jeg ville se hvor meget tysk julechokolade - worst kind, jeg ville være i stand til at æde uden at få avs i mavs. det var et brag! Nu behøver jeg ikke at bekymre mig om dagligdags ting resten af dagen, her tænker jeg på mad, kaf-fe og dets lige. Det eneste jeg skal bekymre mig om er, hvordan jeg skal få tændt fjernsynet så jeg kan se meta-dor kl 20. Nå ja måske skal jeg også overveje hvilken væske der er bedst egnet til at skylle et par pano-diler ned. og nu vil jeg skrive det hele igen...

"jeg" "tysk.jule.chokolade." "i (maven)" "(dag)((mad.kaffe))" "tv"("ur". ""genudsendelse"""genudsendelse"""genudsendelse"""genudsendelse""") "(("væske.panodil")"maven)" "genskrivning"


"C"="selvet+tid+mavekneb"/væske+paracetamol/28frames pr sek.

Ondskabens taxa

R.I.P Santa.

9. december.

9.Del, hvori det til dels går helt galt.

Da Dave og den tynde mus, som forresten hed Carl, kom ud af hulen, låste Carl omhyggeligt døren. ”Ja her er fyldt med tyve og andet utøj, slanger og dets lige.” Dave sank en klump. ”Nå følg mig.” Sagde Carl, og så var han væk. Dave skyndte sig at løbe efter, han blev hurtigt forpustet. ”Det dur ikke du er så langsom husmus, vi må have fart på.” Carl var tydeligt irriteret over han måtte stoppe op så mange gange og vente på Dave. ”Undskyld.... jeg...... er ..... ikke...... vant..... til.” ”ja ja” sagde Carl og var væk igen. Dave løb alt hvad han kunne efter, pludselig fornemmede han en mørk skygge over ham. Han kiggede op, det var det mest hyggelig syn han nogensinde havde set: En ugle! ”Hvor fanden bliver du...” Nåede Carl at sige, han var stoppet op for at vente på Dave, ”AAAAAAAAAAf!” Uglen tog ham, og uden stop fløj den op i et træ. Carl skreg i vildens sky mens uglen hakkede i ham, Dave så hvordan den slugte Carl hel mens han stadig var i live, det var et fascinerende syn. Men lige inden Carl forsvandt ned i uglens hals, fik Dave øjenkontakt med ham, han fornemmede Carls ubetingede kærlighed til ham, han svingede den ene arm som en gestus mod Dave, og Dave vinkede tilbage. Han havde ofret sit liv for ham, og det var stort gjort.

glædelig vekao - worst kind

Der er opstået en situation.....















Hvis en bæ skal have en fin karriere, er det en fordel for den at blive født foran en opgang. "hvis du vil op i verden lille lort...." som det gamle pubæ-ordsprog siger. Helt op til fjerde sal, så stinker hele opgangen af succes, tillyk' med det, tør dig selv i røven. Men mere om det senere. Nu først til den opståede situation, det ser sort ud for julemanden, terroristerne er tilsyneladende ikke til at forhandle med.
Har lige været inde og se Trier pubæ-film, det er film ud af røven. ooh, af respekt for julemanden, the pubæ-show must go on, jeg vil derfor straks blogge pubæ-kalenderen, det er vel nok spændende, og kan du se symbælikken? Nå nu vil jeg sætte mig godt til rette til dagens afsnit.

Sinke tøsen del 2

Ja, så måtte jeg på den igen. Den forbandede tøs neden under startede op med sit techno-pis i nat kl 0200. Efter 20min. var jeg oppe i den røde felt. Hun havde selvfølgelig spillet højt musik, til de skulle i byen kl2400.
Lad os starte med at slå fast jeg ikke ejer dine pædagogiske evner. Jeg begiver mig dog derned alligevel.
Efter at have ringet på i 5sek og banket kraftigt på hendes dør bliver den åbnet.
"Nu skruer du krafteddeme ned!! Jeg gider ikke høre på det pis." Alt sagt med en pegefinger demontrativt løftet.
"Jaaaaa" Lukker døren.
På vej op igen hører jeg en stemme, der er en blanding der lyder af halvt narkoman, halvt spritter. "Er der problemer?"
Skruer hun mon ned? Nej, selvfølgelig gør hun ikke det. Hun skruer nemlig op! Meget op! Jeg tror det til sidst fik en anden pige op af sengen, og fik hende til at skrue ned.Tror jeg, for der blev skruet ned kl0330.

Ellers sker der ikke så meget. Jeg har ikke modtaget min så fortjente præmie fra Carlsberg endnu. Mærkeligt.

8. det er sør'me, det sandt, december.

8.del, hvori Tim næsten bliver trampet ihjel.

”EN MUS!” Tim blev spottet med det samme han rendte ud fra under køleskabet, den ene store bredfod begyndte at trampe, så Tim måtte løbe i zig zag hen over gulvet, den anden barfod skreg så ufatteligt højt, at Tim ikke kunne tænke. Før han vidste af det var han tilbage i musehullet. ”DEN KAN DA FOR HELVEDE IKKE ALLEREDE VÆRE TILBAGE IGEN, JEG SAGDE JO VI SKULLE VÆRE KØRT LÆNGERE VÆK ERLING” ”NEJ DER ER FLERE AF DE SMÅ BÆSTER, NU KAN DET VÆRE NOK, JEG TAGER ROTTEGIFTEN.”
Tilbage i hullet vidste Tim knap nok hvad han skulle gøre, skulle han leve her alene uden Dave, så hellere dø. Han kiggede over på deres skrivebord, telefonsvareren blinkede.

Nothingness.

Ja.
Du er vel klar over at såret i dit baghovede, ikke skyldes du er væltet på cykel?

Vinteren er afgrund.
Det er som at se alt rædselsfuldt i øjnene.
Hvis man kan overleve en så mørk og streng vinter, kan man da ikke overleve alt?

7. december.

7.del, hvori Dave hører om skovens farer og om det store stykke ost.

”Du er fucked!” sagde den tynde mus med piben, efter Dave havde fortalt sin historie. ”Du kan ikke blive her, skovmusene i denne skov slår dig ihjel hvis de hører om dig, du må forstå, de vogter over det store stykke ost, der er faldet ned fra himlen på den anden side af skoven, de vil næppe dele med en fremmed husmus.” Ost fra himlen, det måtte betyde det var et stykke fra Den Store Lysende Ost, outerspace ost, så kan det ikke blive mere fremmed. Men selv om Daves tænder løb i vand, vidste han nok hvornår han skulle holde sin mund, det havde tit reddet ham, hvor Tim var kommet i vanskeligheder, og Tims åbenmundethed havde ligefrem været skyld i, de begge var gået glip af en masse dejlig ost.
”Men her foregår så meget, der er ikke tid til at forklare.” fortsatte den tynde mus, ”Du må væk herfra, personligt er jeg heller ikke vild med dig, men jeg hjælper dig på vej.”
Dave smilede glad til den tynde mus: ”Må jeg ikke låne din telefon før vi smutter?”

6. december

6.del, hvori der kommer noget med ud.

To bredfødder gik rundt i køkkenet, Tim sad under Den Store Hvide og gemte sig, han kunne næsten ikke holde sig længere. Bredfødderne talte højt til hinanden. Tim svedte og svedte og ønskede sig tilbage i musehullet, men det var for sent, han kunne ikke længere, han håbede på det bedste, og så slap han den. ”PRUUUUUUTT!” sagde det. Aldrig havde han slået så høj en prut, det ringede for hans øre og sved i øjnene. Bredfødderne talte højt videre som om de ikke havde hørt det. Kunne det virkelig passe? Kunne de ikke høre den høje skid. Tilsyneladende ikke, Tim syntes prutten lugtede dejligt af gammel Ole, og der var også kommet lidt med ud, det lå spredt under Den Store Hvide. ”ERLING FOR HELVEDE DIT SVIN, ER DET DIG DER LUGTER AF MØG?” Åh nej bredfødderne havde måske ikke kunne høre museprutten men de kunne sandelig lugte den. ”NEJ FOR FANDEN, DET ER SGU DA DIG SELV GRETE, DIT UBEHAGELIGE KVINDEMENNESKE” ”DU ER OG BLIVER EN USYMPATISK STODDER ERLING, HVIS DET IKKE VAR FOR BØRNENE....” I det samme åbnede den ene bredfod Den Store Hvide, Tim kiggede op, så var det nu.

Historien man ikke hører.

Faderhuset bød på Ungdomshuset, da det blev sat til salg i 2000, men kommunen ønskede ikke at sælge til frimenigheden. Men så dukkede en ny køber op: det nystiftede selskab Human A/S ved erhvervsadvokat Inger Loft. Det er dét selskab, som købte Ungdomshuset af kommunen på betingelse af, at det midlertidigt skulle drives videre som ungdomshus. Og det er dét selskab, Inger Loft senere solgte til Faderhuset - nu uden betingelser.
Ingen vidste dengang ret meget om Human A/S og Inger Loft - heller ikke de politikere i Københavns Borgerrepræsentation, som besluttede at sælge: Information kunne i 2001 gengive referatet fra det lukkede møde, hvor beslutningen blev truffet. Her fremgår det, at oplysningerne var yderst begrænsede, og daværende boligborgmester Hans Thustrup Hansen (K) citeres sådan her:
"Vi sælger altså også, som det blev sagt, et problem."
Inger Loft har ikke ønsket at fortælle Information, hvorfra hun fik idéen og pengene til at købe Ungdomshuset, men flere centrale personer omkring handlen og dens efterspil beskriver hende som en idealist, som fik kolde fødder. En af dem er Rix Untidt, som en overgang uden at vide det sad som bestyrelsesformand i Human A/S.
Han lavede lokalradio i 2000 og ville interviewe Inger Loft i radioen, da han hørte om købet. Det ønskede hun ikke, men hun ville gerne mødes med Rix Untidt. Da hun hørte om hans fortid som BZ'er, tilbød hun ham en midlertidig plads i Human A/S' bestyrelse, hvilken han sammen med sin nuværende kone tog imod.
Planen var, at de to skulle skiftes ud, når nogle bedre kandidater var fundet. Derefter kunne Ungdomshuset fortsætte med en lejeordning.

Tvivlsom hjælp
Men Ungdomshusets brugere var slet ikke tilfredse med Inger Lofts boligkøb.
"Hun kunne godt se, at det måske var en fejl, at hun havde kørt sin Jaguar ind i gården og forsøgt at kravle op ad stigen i pelsfrakke. Da de begyndte at male grafitti på hendes hus, syntes hun ikke, det var sjovt længere," fortæller Rix Untidt.
Kort efter mistede han kontakten med Inger Loft, som ikke var til at få fat i. Da Rix Untidt et år senere ved et tilfælde opdagede, at han stod opført som bestyrelsesformand, trak han sig straks fra Human A/S.
Ungdomshusets daværende talsmand, Mogens Petersen, undrer sig ligesom Rix Untidt over Inger Lofts rolle.
"Hun kom ud af ingenting," siger han.
"Hun sagde, at hun gjorde det for at hjælpe. Vi frabad os hjælpen, men det ignorerede hun."
Hvad Inger Loft end ville, solgte hun i hvert fald Ungdomshuset til Faderhuset i september 2001, og huset indgår nu i frimenighedens virvar af økonomiske aktiviteter til finansiering af et bedre forhold til Gud. Som altså nu angiveligt kan afgøre Ungdomshusets skæbne.

5. december.

5.del, i hvilket Dave kommer til et fortryllet sted.

Pludselig stoppede larmen, der lød et par smæk. Så kom der lys. Dave kunne mærke hvordan fælden blev løftet op, pludselig var der hul ud til himlen, og så, som en raket fløj Dave gennem luften, han ramte et træ og landede i en bunke blade. Herfra var alt meget sløret, Dave kunne mærke hvordan han blev trukket afsted, og så besvimede han.
Da han vågnede igen befandt han sig i en beskidt hule, der hang et billede skævt på væggen, ovre i et hjørne sad en tynd mus i en slidt grøn lænestol, og røg pibe. ”Du var heldig uglen ikke fik dig sønnike, hvis jeg ikke var kommet forbi var du blevet hakket til plukfisk, siger jeg dig.” Dave var forvirret. Den tynde mus fortsatte: ”Hvor kommer sådan en som dig overhovedet fra, du er vel ikke ude efter fremmed ost?”

A little less insults Pvt.Dasein.

Puha Robert det har været en nasty weekend. Lørdag vågnede jeg jo helt forslået op, med sår i baghovedet. Det er nu forsvundet modsat min ømme hofte. Mine køre egenskaber på en cykel bliver efter druk reduceret med ca. 90%. Jeg håber ikke der var nogen der så det. I går sad jeg og skrev stil. Det var et psykisk helvede. Jeg er så træt.

Ja der er vel ingen der ved hvad der sker med julefrokosten....Kommer du i Januar?

4. december

4. del, hvori Tim vakler over køkkengulvet.

Tim var blevet godt mæt af alt den gode gummiost, og vaklede nu videre hen over køkkengulvet. Han havde sjældent været så langt væk. Kun når Dave og Tim var rigtigt sure på hinanden og Dave gik sin vej, så Tim troede han var flyttet, kunne han finde på at gå ud hjemmefra. Han nærmede sig Den Store Hvide, måske havde Dave set den stod åben. Den Store Hvide var den direkte linje til Den Store Runde Ost. Dave, altid nysgerrig efter fremmed ost, selvfølgelig, Dave havde forvildet sig afsted på den meget farefulde rejse mod Den Store Runde Ost. Fast besluttet på at redde Dave, kravlede Tim i skjul for at vente på at bredfødderne skulle åbne helligdommen. Da han endelig kunne høre dem komme, mærkede han at han skulle slå en prut.

3. december.

3. del. Hvori vi hører om hvad der hændte Dave.

Ved siden af den gamle musefælde med den velkendte gummiost, havde der pludselig stået en kasse, der skulle vise sig at være en forfærdelig musefælde! Dave var jo nysgerrig og havde nok tænkt at der ikke kunne ske noget ved at forsøge sig på lidt fremmed ost, som var så tæt på, at han kunne lugte den.
Han kravlede ind i kassen, først gik det lidt op, og så ned, og pludselig var Dave gået i fælden.
De kom hurtigt efter og tog fælden. Han var blevet rusket noget og havde fået ondt i hovedet. Det var væmmeligt! Pludselig lød der et smæk, og så var alt mørkt, så larmede det kraftigt og Daves musesanser gik bersærk.

2. december.

2. Del. Hvori Tim begynder at lede efter Dave, og finder ost!

Nu var Tim en ret smart mus, så der gik ikke længe før han undrede sig over hvor Dave mon blev af. Men det blev dog alligevel godt hen på aftenen før han holdt op med at undre sig og besluttede at gå ud for at lede efter sin ven.
Tim var en modig mus, meget modigere end Dave, det havde han tit bevist, så Tim var fast besluttet på ikke at vende hjem før Dave var fundet.
Da Tim stak hovedet ud af musehullet, var det første han så, det lille stykke ost som sad på musefælden. Uden ost dur det som bekendt ikke, så Tim syntes lige han måtte tage sig en bid for bedre at kunne lede efter Dave. Og så lige en bid til.