LIFE'S NOT FAIR

Om det er en fed alkoholiker der vil give folk bank på bibliotekets toilet, fordi de bankede på så han ikke nåede at blive ordentligt færdig, eller gamle mænd uden gebis, der storsavler ved bageren når de siger hej, eller om det er den ældre alkoholger der render efter hende den 19 årige nede i fakta, fordi hun lovede ham der kom wodka (ja med dobbelt-v) hjem i dag, "jamen jeg skal bruge det i aften." Ja så finder jeg det ikke, som før i tiden, nær så sindsoprivende sjovt, det sker ganske enkelt hele tiden, og jeg kan hverken grine af det eller blive vred, det føles mere som om der ingenting sker, lidt som når du forsøger at rykke den af for 23. gang om søndagen. En gang grinede jeg af dem, senere fik jeg lyst til at sparke dem ihjel, men føler gør jeg ikke, ikke engang medlidenhed, hvis de rører mig fysisk tror jeg dog jeg sparker dem ihjel. (Det gælder ikke hjemløse som har ikke noget sted at bo, kun faktabumser).