Smukt Morten.
her følger mere af Røveren....
"Fodgængeres ligegyldighed og det-rager-mig-en-pind-agtighed på gaderne irriterer bilisterne. Jeg vil også gerne lige sige dette: Der er en stedfortræder her, som ikke lytter til mig. Jeg agter at overlade ham til sin trodsige opførsel. Jeg vil glemme ham på den mest storartede manér. Men der var en middelmådig person, som havde succes hos Edith. han går i alt fald med en af disse klædelige hatte, som forlener alle deres bærere med nymodens udseende. Også jeg er middelmådig og glad for at være det, men røveren på bænken i skoven var ikke middelmådig, ellers ville han umuligt have kunnet hviske hen for sig: "Engang løb jeg omkring som kommis og fantaserende patriot i en lys bys gader. Hvis min hukommelse ikke svigter mig, hentede jeg et lampelys, eller hvad det nu var, til min herskerinde. Jeg vågede over en gammel mand engang og fortalte en ung pige, hvad jeg havde været, før jeg kom i hendes nærhed. Nu er jeg ubeskæftiget til op over begge ører, hvilket jeg for rimelighedens skyld gør udlandet ansvarlig for. I udlandet fik jeg månedspenge, hver gang jeg lovede at vise talent. I stedet for derefter at beskæftige mig med kultur, ånd osv., gik jeg på jagt efter adspredelser. En skønne dag underrettede min velynder mig om den uanstændighed, der forekom ham at slumre i at han forsat støttede mig finansielt. Denne meddelelse gjorde mig næsten stum af forbløffelse."
more to come.
Monday, November 06, 2006
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
No comments:
Post a Comment