Bloggerz 2. akt 1. scene, stykke 2.

Mand1: (monolog) Jamen så tag da de pølser du skal bruge, for min skyld kan du spise uden betaling her fra nu af. Vi må holde sammen mod det etablerede og etaten. Vi, os der ved hvad kærlighed er, os der er blevet forrådt mere end en gang og forladt for stedse, smidt ud med badevandet, hældt af flasken og solgt for ingenting. Vi, der fik vores drømme stjålent, vi, der fik skudt hul i vores sko. Tænk engang hvad hvilket liv vi kunne have haft, tænk engang, tænk.