Thursday, December 28, 2006

robo-gross

Kan du huske det her??

Your Download-Link #1:
http://rapidshare.com/files/9314765/blod.avi.html

Wednesday, December 27, 2006

Kommentare

Her en tilfældig tråd om en luftballon der ender med at brænde. Det er fra Break.com

: Ben is that you?
NotFake said:
12/27/2006 2:07:09 PM

thedenogginiser : Wrap a rubber band around the top of your nut sack for about a week. THen youll have the best orgasm
Bucker55 said:
12/27/2006 1:56:19 PM

that : does work
thedenogginiser said:
12/27/2006 1:52:02 PM

FUCK : I just had the best orgasm from wanking that I have ever had. The trick is to drink plenty of water in the run up to the wank, save the jizz up for a few days (if you can take not wanking for a few days) and then make the wanking session last as long as possible. The longest I have gone is a a few hours - I would wank, take a break and get a semi hardon, then wank for another 15 mins, stop, wait and repeat. I did that one night for at least 2 hours. The ammount of jizz that I blew was amazing, my wanking-s

Sunday, December 24, 2006

Jul

Ja så er det lorte-jul igen. Jeg havde håbet til det sidste den blev aflyst og har bedt til satan mfl. Nu håber jeg så, at jeg dør af kræft indenfor de næste timer, men det lykkes sikkert heller ikke. God lorte jul til jer begge.

This is written in Danish. You don´t understand. Go away - get cancer and die.

Saturday, December 23, 2006

23. december.

23 del. Hvori en masse soldater får hugget hovederne af.

"FLERE SOLDATER TIL HULET!"
John og Kasper lå døde på jorden, så meget nåede den nykommende region at registrere inden de selv fik kappet hovederne af. Inde i et lille rum indenfor det før så bevogtede hul, samledes de 21 mus. Der var fire gange, Carl pegede, han vidste nok hvor de skulle hen. Inden længe stod de foran en stor dør, de var fremme, det ingen havde turde vove at tænke på, var nu sket. Indenfor denne dør sad skovens mægtigste mus, han anede ikke engang disse 21 mus eksisterede. Men det ville han meget snart finde ud af.
Carl bankede på. Tim M kiggede overrasket på ham. Carl trak på skulderen. Der skete ingenting. Så blev der råbt: ”Ja kom ind liz, hvis du har vel osten med.” Døren gik op. De 21 gik ind i det store rum, de var alle bevæbnede med de blodige sværd. Foran på en kæmpe tronesofa sad to mus. ”Jamen du godeste,” sagde den ene, da han så de mange mus. Han tøvede lidt før han fortsatte: ”I kommer vel for at slå mig ihjel, ja ja da, hvem er I så?” ”Ja mig kan du sikkert ikke kende, men jeg kan kende dig.” Dave tog sine briller på. ”Nå er det dig Carl, ja du er ikke blevet kønnere,” Carl ignorerede fornærmelsen og fortsatte: ”Ja, og hvem er din ven du sidder der og troner med, Dave?”

Friday, December 22, 2006

Kunst til dig/jer fra mig og gætterier.




22. december.

22.Del. tilbageblik på krigen.

John og Kasper, to mus, der længe havde tjent modermushuset, stod vagt udenfor hullet. De var tit inde i det første rum i hulen, men aldrig længere inde af de forskellige gange, derinde boede deres leder som de ikke havde set ret mange gange, siden de så ham første gang i spidsen af deres hær til den store krig. Han var kommet til dem som en stakkel, sagde man, han havde irriteret alle fra første øjeblik og man havde låst ham inde i fangehulet. Da man vidste, at en krig var uundgåelige, havde man tvunget alle fangere til at stå i første geled. Dave havde stået forrest, det var som om han ingen frygt havde. Han havde startet med at forvirre fjenden ved at dræbe deres fører. Men resten af slaget var dog ikke gået fantastisk, Skovmusene havde en glimrende strategi, og det betød, at de hurtigt havde omringet modermusenes hær. Alle modermusenes føremus blev dræbt. Da krigen var slut kiggede alle på Dave, og han havde siden organiseret alt efter den strengeste disciplin. John og Kasper passede godt på deres fører, for de skyldte ham alt.

Thursday, December 21, 2006

Christmas-smile

Hun smiler til dig Robert...Og husk--If you lend someone $20 and never see that person again, it was probably worth it.

savle-kringel.

Det skulle jo ske, jeg faldt i søvn mens jeg skrev på min bærbare, det er også ok i denne stressede tid, (jeg er bagefter med opgaveskrivningen). Det var imidlertid ved at gå galt, for da jeg hang der med hovedet begyndte jeg at savle, ja det er ikke fordi jeg plejer at vågne med en våd hovedpude, jeg tror det var den siddende stilling og knækket i nakken osv, der udløste savlemekanismen. Ihvertfald var jeg kun få centimeter fra at savle ned i tasteturet og risikere at kortsluttet hele lortet. Nå men jeg må hurtigt videre, jeg er nu yderlige 3 minutter bagud udover det jeg var bagud plus det jeg sov.

Wednesday, December 20, 2006

21. december.

21. del, hvori 21 mus er på vej.

21 mus var på vej gennem skoven, de var bevæbnede til tænderne. De så alle koncentrerede ud, de vidste, at de højst sandsynligt gik i døden, men de var villige til at ofre livet for at befri skoven for det jerngreb modermusenes hersker havde over alle. Carl havde i lang tid nøje observeret alle rutiner omkring Dave's tilholdssted, han vidste præcist hvornår vagterne skiftede stilling, og hvornår de forskellige mus gik ind og ud af hulen. Han havde ventet længe på dette øjeblik, først når Dave var død ville han selv kunne komme hensides, det havde han i hvert fald overbevist sig selv om. De nærmede sig Dave's tilholdssted, kunne alle tim'erne nu huske hvad de hver især skulle gøre?

A fishes head went in my mouth.

depressed, I am
Not find my peace, I can
To play it of, I have
Me good, only a wank can do
Going to polish my sword, I am
Look if you want to, you can
Anything to me, not that it would do
Always nice, But a little company is
Best, as I do what I do

Tuesday, December 19, 2006

20. december.

20.del, hvori en plan bliver fremlagt og vi hører lidt sladder.

”Jeg har i lang tid brygget på den perfekte plan til at dræbe den onde husmus Dave, han er en perversitetret mus, der dræbte sin gamle ven, jeres far. Og også mig gjorde han også i sin tid uret, de fleste skovmus lever i dag som slaver, som tvinges til at adlyde Dave's sindssyge ønsker. Med jeres hjælp kan vi alle få hævn.” Herefter fremlagde Carl sine planer. Da han var færdig blev der meget stille. Tim O var den første der brød tavsheden: ”At trænge ind på Dave på den måde, er der ingen der har gjort før, ja det er der slet ingen der har turde at forsøge.” ”Det er præcis derfor det vil lykkedes.” Svarede Carl med et glimt i øjet der hang ned af kinden.
Dave var ganske rigtigt utrolig ond, hans evige lyst efter fremmed ost, havde gjort livet uudholdeligt for hans omgivelser. Man sagde han mest af alt holdt af, at sidde i sit badekar med en masse forskellig ost. Som slavehunmus proppede direkte i munden på ham. Men at han for det meste holdt sig for sig selv, og ville absolut ikke ville forstyrres.

19. december.

19. Del, er I der stadig?

Dave var blevet en stor krigshelt, modermusene holdt de fleste skovmus som slaver, kun få skovmus levede skjult i frihed, deriblandt kongefamilien. Modermusene brugte de kommende år på, at søge efter det store stykke ost, uden dog at have held med at finde det. Ja og Tim var ganske rigtigt død, hans lig blev aldrig fundet blandt de tusinder af muselig der lå spredt rundt i skoven efter slaget. Man mener han blev taget af en ugle efter det dræbende stød fra kujonvennen Dave, der ondsindet som han var, arbejdede med at drive slaverne til vanvid. Aldrig forlod han dog sin skarp bevogtede hule.
Og i et andet lille musehul dybt inde i skoven, der hvor alt var allerbedst gemt, levede skovmusene.
Prinsessen havde fået 10 sønner og 4 døtrer. Alle sønnerne hed de Tim efter deres far, som blev dræbt i krigen, men de havde hver fået et bogstav til mellemnavn. En dag kom der en gamle rådden mus på besøg. Først blev de 20 Tim'er meget provokerede af lugten og den gamle mus ulækre udseende, men da de hørte hvad denne usling havde at sige, spidsede de museøre.

Monday, December 18, 2006

rekonstruktion af bytur.

Ja da du ikke selv kan huske noget, har jeg ved hjælp af et par klip samlet hele din sidste bytur som jeg mener den må have set ud, så tjek det.
http://video.google.com/videoplay?docid=-8659015525088228959&q=drunken+kung+fu
http://www.break.com/index/down_goes_asimo.html
og her var hvad du drømte bag forhænget:
http://www.youtube.com/watch?v=vzQxWlFhAnY

Sunday, December 17, 2006

18. december.

18.Del. Hvori vi igen møder Dave.

Tim var med sin hær på vej igennem skoven, få meter fremme ventede en endnu større hær på dem. Pludselig stoppede hele skovmusehæren. Tim var forbløffet, han havde ikke ventet, at møde modermusene så hurtigt, ej heller at deres hær ville være så stor. Han brød sig heller ikke om de rovfugleskygger der flakkede rundt, men mest af alt var han målløs over at se hvem der stod i spidsen af modermusens hær. Ja du gættede det: Dave.
”Hej.” Sagde Dave fornøjet til sin gamle ven, uden at udvise den mindste forundring, ”bruger de også dig som spydspids?” ”Hej,” svarede Tim, i lettere chok, ”nej jeg leder denne hær, hvor er jeres fører?” ”Han står helt bagerst, og sørger for, der ikke er nogen der stikker af.” I det samme, uden varsel, stak Dave kujonagtigt sit sværd i brystet på Tim. Krigen brød herefter ud i lys lue, tusinder af mus blev dræbt.

Find Arne!


http://www.trompetenskive.dk/default.asp?side=galleri&gallerinr=52

Min første "kæreste" er der også(svær) Nej det er ikke en af de gamle damer...

Og så kommer de vist ikke kønnere (hende i den blå top)
http://www.detsjove.dk/se-film-her/de-grove/de-grove---14.aspx

Ski'på.

http://youtube.com/watch?v=NCfaFek2aLI

De siger han ikke var stiv, fuck det HAHAHAHAHAHAHAHA! Det lyder sq meget syret.
øøøøhhhhh. Jeg står nøgen.
Han kan evt. skrive en to'er om sit alkoholproblem.

17. december.

17. Del. Hvori Tim drager i krig.

Prinsessen af skovmusene fattede hurtigt sympati for Tim, hun var meget smuk, og Tim dyrkede hed musesex med hende hver aften, i alt hemmelighed.
Da Tim en dag stod op og gik ud af musehullet der var blevet hans hjem, og så den kæmpe hær af bevæbnede skovmus, kneb han en tåre, at stå i spidsen for sådan en hær mod et ondt regime, det var hvad han i virkeligheden altid havde drømt om. ”Er I klar?” råbte han ud til mængden, der kom et brutalt krigsskrig tilbage i hovedet på ham. ”Så drager vi i krig!” Hvad Tim ikke kunne vide var, at modermusene udmærket var klar over, der var en hær på vej igennem skoven.

16. december.

16.Del. Vi ved nu hvad der skete med Tim.

Her følger hvad der skete med Tim efter mødet med de fremmede mus. Han blev ført til skovmusenes kongehul, deres konge, fattede sympati for Tim. Skovmusene fortalte om det store stykke ost, der angiveligt skulle være landet på deres side af skoven og som de havde ledt efter med en stor delegation anført af Axel, en stor mus indenfor skovmusene. Axel og hans hold var imidlertid forsvundet, man mente, at han havde fundet Osten og derefter var blevet kidnappet af modermusene. Modermusene ville ikke sky nogen midler for, at få lokaliteten af det store stykke ost. Tim havde foreslog, at man da bare kunne befri Axel og hans hold fra de onde modermus. For skovmusene var det en redning, de manglede en krigsleder efter Axel, og der var ikke langt fra ord til handling, Tim blev sat i spidsen for en kæmpe skovmusehær, der ifølge kongen ville blive modermusene langt overlegen.

Saturday, December 16, 2006

15. december.

15. del. Hvori der ingenting sker.

Årets underdog-julekalender er blevet en ufattelig succes, trods berettigede kritiske ryster, er det et udubiøst fakta, at alle elsker Dave og Tim. Merchandise, talkshows og overskrifter, de to mus er overalt. Men som sagt er der kritik: Skulle Dave&Tim's utrolige eventyr© være en julekalender? Handler den ikke blot om alt muligt der tilsammen giver en historie som ikke er jul'et? Intet, kære trofaste læser, kunne være mere rigtigt. Og du må tro mig, for jeg er skaberen af denne fantastiske julekalender. Alt hvad der er sket indtil nu, har været en åbenbaring jeg fik og derefter nedskrev, intet andet. Javel, jeg skrev de 14 første afsnit af Dave&Tim's utrolige eventyr© ud i et, og stoppede så for, at tænke over hvad der dog nu skulle ske. Men intet kom frem. Ingen åbenbaring, ikke engang en lille bitte ide. Ser du kære kære læser, Dave og Tim levede deres eget liv inde i mit hoved, jeg er slet ikke ansvarlig for hvordan denne her historie har udviklet sig. Og jeg må nu desværre tilstå, at de begge to måske er døde. Jeg ved det ikke, men følg med i morgen, da er vi alle forhåbenligt meget meget klogere.