The making of friends

Det startede igår kl 0000. ca. Ja, technomusikken startede op.
De sidste dage havde jeg været(er) overtræt og har haft kvalme. Jeg kan stadig ikke, få et stykke rugbrød ned..
Men, igår blev det altså for meget efter 4½ times techno, hvor jeg flere gange havde stået op og røget nogle smøger for at tage vreden.
Jeg gik derned og ringede på dørklokken i 3-4 sek.
Nu følger samtalen så mellem mig(M) og hende Pernille(P)

P: hej(suttende på en vandis)
M: hej, kan i ikke lige skrue ned? Nu har i spillet musik hele natten..
P: jo, det kan jeg da godt( lallende med isen dænglende i munden) hvor bor du henne?
M:(vredt) deroppe
M: og det gælder så også lige alle de andre nætter...
P: jamen, det er ikke mig, det er hende der derinde(vidste det var løgn, da jeg har ører på hovedet, og hun pegede på et værelse, på den modsatte side af mig)
M: ja, det er helt sikkert alle mulige andre
P: jamen, det er det.

Nu begår jeg så the big mistake.

M: vær nu bare en god socialtaber, og gå ind og skru ned!
P: kalder du mig en taber?
M: ja(nu på vej væk)
P: jamen hvad hedder du?
M: det kan du læse på tavlen på muren

Hvad er så moralen her Robert?
Jo, fornærm ej nogle, der har technomusik.
Da jeg tog sygehuset kl12 i dag, spillede hun stadig lige højt musik, og jeg tror jeg kun har gjort ondt ondere fremover.
Jeg skal altså aldrig sove mere.