Tony er død i min bog.
Mit liv er begivenhedsløst i tiden. Ikke som dengang jeg i kådhed, sagde, "du har AIDS," til en kollega vi plejede at tage røven på. Hun så meget forkert ud og blev ved med at spørge om, hvorfor jeg havde sagt sådan noget. Tilsidst fortalte hun fortørdnet, at det netop den dag var hendes brors femårs-dødsdag, han døde, ganske rigtigt, af AIDS. Jeg havde det ikke godt oven på den, men der var sjovt nok en rigtig joker der altid slap afsted med sådan noget. Han plejede altid at sige til hende, at der var telefon, hvorefter hun løb op til kontoret for at tage den, hun hoppede på den HVER gang. Det endte med hun flyttede fra mand og børn for at kærestes med ham Jokeren. Da jeg mødte dem, sammen for første gang, på gaden, forvandlede mine manglende ironiske kommentarer, hele mødet til én lang sakastisk bemærkning. Der var også noget med aldersforskellen der var sjovt.
No comments:
Post a Comment